Hvorfor Trip Trap-nisserne fik nyt navn

02. November 2018

For langt de fleste mennesker i Danmark er julen en særlig, magisk tid, hvor der pyntes op, julehygges med familien og spises god mad. For mange er Klarborg-nisserne, der tidligere var kendt som Trip Trap-nisser, en fast del af julepynten.

Men hvad er nu det for noget med et nyt navn til de populære nisser? Og hvad er ellers værd at vide om Klarborg-nisserne?

En nissekrig senere

De populære julenisser, der er at finde i mange danske hjem, har igennem længere tid været omdrejningspunktet i en sag mellem den nordjyske Klarborg-familie og stifteren af designvirksomheden Trip Trap.

Sagen drejede sig om ulovligt salg af de populære nisser. I den ene ende af retssalen stod skaberen af nisserne, Etly Klarborg og hendes familie, og i den anden ende firmaet Rikki Tikki Company, der er ejet af Ib Møller, som er stifter og tidligere ejer af Trip Trap.

Trip Trap har i 17 år forhandlet nisserne for Klarborg-familien. Men i 2015 valgte familien Klarborg at opsige aftalen, fordi de ønskede at markedsføre nisserne under deres eget navn. Da aftalen mellem de to parter officielt udløb i oktober 2015, opstod der imidlertid uenighed. Ifølge Klarborg-familien måtte Rikki Tikki Company i en periode på to år kun sælge ud af sit lager af nisser og ikke afgive nye ordrer. Rikki Tikki Company mente derimod, at firmaet fortsat måtte tage imod nye bestillinger og sælge nisserne som hidtil.

I julen 2017 blev uenigheden afgjort i Vestre Landsret med familien Klarborg som vinder. Og siden har nisserne derfor fået Klarborg-navnet. Men bare rolig, der er stadig det samme varme budskab gemt i hvert design.

Klarborg-nisserne har hjertet med

Skaberen af Klarborg-nisserne, Etly Klarborg, tror på, at hvis man har hjertet med i de valg, man tager i livet, så har man de bedste forudsætninger for at træffe gode valg.

Klarborg-nisserne har hjertet med, og de vil gerne minde dig om, hvor vigtigt det er at have hjertet med i de valg, du træffer. Dette er budskabet bag nisserne, der kommer i en lang række designs såvel som i store og små størrelser.

Siden Etly startede, er det nemlig blevet til mere end 300 forskellige nissedesigns. Inspirationen kommer særligt fra den danske gammeldags jul med dens hygge og kærlighed. I dag findes som et par eksempler på nisserne; Mor & Far nissen, Nisserikker og Ka’ Vip Nisser. Klarborg nisser har allesammen hver deres historie og navne digtet af skaberen selv. Sådan adskiller de sig derfor særligt fra anden populær julepynt.

Hvad er Årsnissepar?

De af os, der kender og holder af Klarborg-nisserne, kender måske allerede til de ikoniske og unikke årsnissepar. Kender du dem ikke, så læs med her og kom helt tæt på.

Klarborg-nisserne har ganske sikkert vundet danskernes hjerter grundet den leg og kærlighed, der udspringer fra dem. I hvert fald kommer Etly hvert år op med et skægt og flot designet årspar, der har deres helt egen fortælling, og som kan minde os om julen netop dét år.

De udgør på denne måde dejlige gaver til familie eller venner, som kan fastholde os i de bedste minder om julen dét år eller dét år. Af denne grund har årsnissepar også udviklet sig til et dejligt samleobjekt for juleglade danskere, som på denne måde kan glæde sig over at hente nisserne frem fra loftet jul efter jul.

Årsnisseparret for 2018 hedder Magne & Victoria. Her er et eksempel på en af de dejlige fortællinger, som følger med årsnisseparrene:

Billede af nisserne Magne og Victoria


“Magne er en frisk, glad og hjælpsom nissegut. Han elsker naturen og traver ofte en tur i skoven. Han giver gerne et lille knus til skovens dyr, også selvom det er et lille stikkende pindsvin.


Victoria er sød, kærlig og dyrenes ven. Hun er især glad for pindsvin, hun samler æbler hver dag i naturen og giver dem til pindsvinene. Når hun kommer med æblekurven, myldrer alle pind- svinene frem fra deres skjul.”