Kulgrill eller gasgrill - hvad passer dig?

02. November 2018

Den ældgamle svada om, at kulgrillen er det eneste rigtige, og at gasgrillen mht. smag aldrig når kulgrillen til sokkeholderne er stadig en uprøvet påstand. Hvad der passer dig, vil vi forsøge at gennemgå ved hjælp af disse tre kategorier:

  • Tid
  • pris
  • Smag

Tid

Muligheden for at grille ofte, og ikke kun i weekenderne med tidsoverskud, giver gasgrillen en fordel ved netop - afhængigt af fabrikat - at være klar til at grille på 8-10 minutter. Ifølge forbrugerrådet ”Tænk”, kan en konventionel kulgrill derimod tage 15-30 minutter at tænde op, afhængigt af optændingsmetoden og materialet der grilles med. Dernæst skal selve grillen varmes op, som igen tager tid. Der er vidst ingen tvivl om, at gasgrillen er den hurtigste af de to.
Bolius.dk spurgte  Anders Jensen, der er fast mand på Det Danske Grilllandshold og driver Weber Grill Academy med grillskoler i Aalborg og København, om rengøringen af de to varianter. Anders Jensen var ikke i tvivl om at, kulgrillen var nemmere at rengøre. Han fortæller, at gasgrillens opbygning er en anelse mere kompliceret, og at der er nogle sikkerhedsprocedurer man bør overholde, fx at huske at tømme fedtbakken og bunden jævnligt, for at undgå en ”fedtbrand”.
Gennemgående er der flere ting man skal være opmærksomme på ift. Sikkerheden med en gasgrill, da man i den umildbare nærhed af flammerne opbevarer brandbar gas under tryk. Rengøringen af kulgrillen er anderledes nem, da man tager de gamle kul ud igennem en sluse i bunden, that´s it! Derudover er det fælles for de to, at grillristen inden brug skal gøres ren med en børste, og dernæst vædes med rigeligt smagsneutral olie, for at undgå at kødet sætter sig fast til grillristen - specielt ved fisk skal man være opmærksom på dette.

Pris

Erhvervelsen af en grill er som sagt en religionssag, om det enten bliver en gas - eller kulgrill. I forhold til prisen for de to kandidater siges det generelt, at en kulgrill er billigere i erhvervelse end dens gas-broder. Som regel vil du derfor kunne få en god, kvalitets kulgrill for færre penge, end en tilsvarende gasgrill, der godt kan løbe op i pris.
En af grundene til dette er, at en gasgrill består af væsentlig flere komponenter, og at mange af de materialer der benyttes - fx på brænderen - skal kunne holde til den ekstreme varme. Modsat skal en kulgrill udelukkende have en rist, der ikke smelter.  
Som tidligere nævnt, så er gasgrillen ikke så nem at vedligeholde som en kulgrill, og kan derfor ved grov misligholdelse i værste tilfælde gå i stykker. Derfor kan man sige - hvis man ikke ønsker at gøre sin gasgrill så meget rent, kan det være at man skal købe en billigere model, som man godt tør lade stå uden konstant at passe og pleje den, og derfor efter et par år købe en ny, hvis man ønsker det. Gasgrillen kræver vedligehold, og hvis dette respekteres, vil man selv med de billige modeller have grill i mange år.  

Smag

Hver ting til sin tid - ”Hvis jeg eksempelvis laver en chokoladekage, så smager det hverken af gas eller grill. Det vil altså sige, det er ligegyldigt for smagen, hvad det er du bruger, det er alt sammen en lige god varmekilde.”
Sådan startede Anders Jensen, landsholdsmedlem på det danske grilllandshold sin forklaring til tv2 i 2014. Ifølge ham er det i bund og grund et religionsspørgsmål, hvorvidt du benytter dig af en gasgrill, eller en kulgrill. Han siger derimod, at de materialer man benytter sig af, egner sig bedst til forskellige typer af kød. Det i sig selv er et handikap for gasgrillen, da man ikke her kan variere mellem de forskellige effekter, som hhv. trækul og træbriketter leverer. Dog er det i sagens natur utroligt få mennesker, der reelt drages af kulgrillen grundet en anderledes smag, men derimod grundet hyggen og traditionerne som det at grille på en kulgrill har.
Kulbriketter egner sig iflg. Anders Jensen bedre til længere grill-projekter, fx culotter, roastbeef eller hele kyllinger, der alle er ting, der kræver relativt lang tid på grillen. Her ville man måske opleve et problem ved at benytte sig af trækul, da de begynder at miste varmen væsentlig tidligere end kulbriketterne. Hvis man derimod er frisk på at efterfylde med trækul hver halve time, vil det dog ikke være et problem. Optændingstiden på de forskellige materialer, træbriketter kontra trækul er dog ganske forskellige, og det skal man have in mente.
Den almene konsensus om, at gasgrillen er nemmest, men at kulgrillen producerer den ”rigtige” grill smag, holder det vand?
Ovenstående generelle og lidt nemme forklaring afkræfter Anders Jensen med nedenstående citat til Tv2:
”Måske har man et forhold til, at det ene er mere miljørigtigt end det andet, eller at det er mere komfortabelt at bruge gas, fordi man ikke skal tænde op. Men når alt kommer til alt, så er det stegningen, der giver den gode smag, ikke om du bruger gas eller kul”, siger Anders Jensen.

Stegning

Netop stegningen, som Anders Jensen peger hen mod, kan være et problem for kulgrillen. Perfekt stegning med en kulgrill er en anelse mere kompliceret, end med en gasgrill. Man skal have styr på at ens kul er 100% klar samtidig skal man forsøge at kontrollere temperaturen under stegningen. På en gasgrill derimod, kan man selv regulere varmen op og ned, som man ønsker. Man kan også med en kulgrill, som Anders Jensen beskriver fjeren kul fra grillen igen, men det fraråder han, at man gør derhjemme.
Til slut er det vigtigt at benytte sig af det rigtige udstyr når man griller, og at overholde generel god hygiejne i nærheden af grillen. Det er specielt vigtigt, at det rå og stegte kød adskilles, og at der benyttes separate grilltange til kødet. Uanset om man griller med gas eller kul, så kan dårlig grill-hygiejne altid ødelægge en ellers god grilloplevelse.
 
Den rigtige grilloplevelse er der ikke nogen der har patent på - hverken gas eller kul. Det eneste der betyder noget er, at du får nogle fantastiske madoplevelser!
Vi håber at denne introduktion til forskellene ved gas - og kulgrill har hjulpet dig!
Mvh. Hoslange.dk